Velkommen på SKR

På denne side vil du finde alt om, hvordan det er at starte til ridning på Skagen Rideklub. 


Brug den som en guidline og kontakt os gerne ved spørgsmål - Vi glæder os til, at vi ses i stalden.

Hvordan bliver jeg tilmeldt? 


Hvis du ønsker at gå til ridning på SKR, kan du klikke på knappen herunder "Start til ridning". 


Mere information om undervisning mm. kan du finde oppe i menuen under Rudeklubben - Undervisning. 

Hvad kræver det af udstyr?

  • En sikkerhedsgodkendt ridehjelm. Du kan låne ridehjelm hos os de første gang du rider.


  • Bukser uden for mange sømme.


  • Støvler med lille hæl.


  • Ved springning skal du benytte sikkerhedsvest, men vi anbefaler det også ved alm. holdridning.

Må hestene få godbidder?

Hestene må gerne få godbidder, men giv ikke foan alle de andre heste - så føler de sig nemlig snydt.


Giv derfor gerne godbidder i boksen, evt. i krybben, eller husk at give lidt til de andre heste på staldgangen, som står tæt på. Tænk over hvad du tilbyder hesten. Gode godbidder kan være tørt rugbrød, gulerødder eller måske lidt frisk græs. Pas på med sukker, heste kan også få huller i tænderne og hvidt brød kan give ondt i maven. 

Hvor finder jeg info og hvem kan hjælpe mig?

Der er mange aktiviteter i løbet af året på Skagen Rideklub. Vi forsøger at holde vores ryttere og medlemmer så godt orienteret som muligt. Du kan finde info følgende steder:

 

  • Tjek opslag ved hovedindgangen på SKR og på opslagstavlen i rytterstuen. 



  • Tilmeld dig Facebook grupperne ”Skagen Rideklub af 1997” samt gruppen "Skagen Rideklub privat"

        ”Skagen Rideklub Privat”, er kun (som navnet antyder) for medlemmer af SKR (herunder forældre til børn, der er medlemmer af klubben). 

”Skagen Rideklub af 1997” bruges til at reklamere for klubben, annoncere om vores arrangementer, stævner mv. salgsannoncer og andre ting vi gerne vil vise udadtil.


Al vigtig information til klubbens medlemmer, kommer altid ud på mail/hjemmeside, mens Facebook grupperne fungerer som mere dagligdags platforme.


Hvis du gerne vil have en rundvisning eller orienteres om det at være medlem og ny rytter på SKR så kontakt formand Camilla Nordmann på tlf. 51 71 46 80 eller via mail på skagenrideskole1997@gmail.com.

Der står mange medlemmer klar til at vise dig rundt og fortælle dig om rideklubben.

Hvad gør jeg den første dag, jeg møder ind?

Du har måske lidt sommerfugle i maven første gang du skal til ridning, men vi vil gøre hvad vi kan, for at du føler dig tryg og velkommen.


Kom 30 gerne minutter før din ridetime starter.

Du går ind i ridehallen - gå ind ad døren ved gangen ved toiletterne. Her finder du din ridelærer, som vil fortælle dig, hvilken hest du skal ride på. Hvis du eller evt. dine forældre ikke er trygge ved selv at sadle op, finder din ridelærer en, som vil hjælpe dig.


Og husk at sætte ca. 15 minutter af til

efter ridetimen, så ponyen/hesten bliver sat tilbage i sin boks på en pæn måde, hvis der ikke er en rytter til den i

timen efter.

Hvordan færdes jeg på SKR og hvor må jeg være?

Alt færden på rideskolen skal foregå stille og roligt og aldrig støjende - Hestene har gode ører og kan blive forskrækket, præcis på samme måde som os mennesker.


Husk på at al færdsel på SKR er på eget ansvar.

Du er altid velkommen til at kigge dig omkring på rideskolen

Er der stævner for mig, når jeg er nybegynder?

Ja. Selv om du er nybegynder, afholder SKR også stævner for dig. Et par gange om året afholder vi et mini-stævne. Her er der klasser, som passer til alle. Sammen med din ridelære finder du ud af hvilke klasser, der passer bedst til dig. Her kan alle være med. De mere erfarne ryttere hjælper denne dag elevrytterne med at strigle, pudse og flette, så I bliver fine og klar til start.

Vi glæder os til at byde dig velkommen

på Skagen Rideklub